Se 2 af vores salgsheste til salgsshow
onsdag, 31 marts 2010
Lørdag d. 3. april fylder vi traileren med 2 af vores skønne salgsheste. Vi vil fremvise Gustur van de Waaldijk og Julia fra Eyfjörd.
Det hele foregår c/o Helsinge Rideklub, Husebyvej 13, 3200 Helsinge.
Her er heste i alle aldre og på mange forskellige niveauer, lige fra international TOPHEST til den superskønne skovturshest.
Dagen igennem vil der være flere oplevelser som f.eks. et lille show med rytteryoga og hingsteshow med mange spændende hingste.
Faciliteterne er helt i TOP, idet Helsinge Rideklub har 2 ridehuse, så det lille vil blive brugt til at folk kan prøve hestene efter fremvisningerne. Der er gratis entré, men lad mad og drikke blive hjemme, for Helsinge Rideklub har åbent hele dagen i deres skønne cafeteria med opvarmet tilskuerbalkon, hvor det er muligt at købe mad, drikke og diverse snacks til meget rimelige priser. Der er også mulighed for at få stimuleret shoppegenerne, TOPREITER rideudstyr vil have et bredt udvalg af rideudstyr med på dagen!
Tidsplan og nærmere info kommer på Dyrdilmyris hjemmeside omkring 31/3
Vi glæder os til at se jer.

Dyrdilmyri